Eltronic styrker MES-kompetencer med AVEVA-certificeringer

Med stigende krav til sporbarhed, performance og datadrevet indsigt stiller moderne produktion høje krav til MES‑løsninger. Derfor har Eltronic styrket sine kompetencer inden for Manufacturing Execution Systems (MES) gennem nye AVEVA‑certificeringer.

Eltronic styrker MES-kompetencer med AVEVA-certificeringer

Med stigende krav til sporbarhed, performance og datadrevet indsigt stiller moderne produktion høje krav til MES‑løsninger. Derfor har Eltronic styrket sine kompetencer inden for Manufacturing Execution Systems (MES) gennem nye AVEVA‑certificeringer.

Manufacturing IT Engineer, Thomas Torp Mittag, der arbejder med SCADA- og MES-løsninger hos Eltronic, har gennemført en samlet certificeringsforløb inden for både Model Driven MES og Composable MES.
Certificeringerne dokumenterer en bred og dyb faglighed inden for hele MES-paletten – herunder operations, performance og quality – og er et tydeligt kvalitetsstempel af Eltronics kompetencer som AVEVA Endorsed System Integrator.

“Det handler ikke kun om at udvikle nye kompetencer – det handler i høj grad om at kunne dokumentere, at vi allerede har dem. Samtidig vil vi i teamet altid blive bedre og udvikle os, så vi kan levere de bedst mulige løsninger til vores kunder,” fortæller Thomas.

Fra standardløsninger til fleksible MES-arkitekturer

I Eltronic arbejder vi i stigende grad med fleksible MES-løsninger, som i højere grad kan konfigureres og tilpasses den enkelte kundes behov. For kunderne betyder det, at vores MES-løsninger i højere grad kan skræddersys til komplekse produktionsmiljøer – særligt i industrier med høje krav til sporbarhed, performanceoverblik og kvalitetsdata. Forløbet er ikke blot dokumentation, men også et aktivt læringsforløb, der stiller høje krav til både praktisk erfaring og teknisk forståelse.

“Teknologierne udvikler sig hele tiden, og der kommer løbende nye produkter og ændringer, og dem skal vi kunne følge med i. Certificeringerne er et synligt tegn på, at vores viden er opdateret – og at vi kan omsætte den til konkret værdi for vores kunder,” siger han.


Thomas Mittag, Manufacturing IT Engineer

Styrker Eltronic som partner og leverandør

Selvom certificeringerne er personlige, har de stor strategisk betydning for Eltronic som virksomhed. De bidrager til at dokumentere Eltronics tekniske niveau over for både kunder og samarbejdspartnere.

“Certificeringerne er en anerkendelse af vores kompetencer og et signal om, at vi lever op til AVEVAs standarder,” siger Thomas. “Det stiller os stærkere som leverandør, særligt når kunder skal vælge mellem forskellige samarbejdspartnere.”

Eltronic arbejder i forvejen med en bred portefølje af AVEVA-løsninger og anvender MES særligt i større produktionsopsætninger, hvor kravene til sporbarhed, effektivitet og datadrevet indsigt er høje.
Med de nye certificeringer står Eltronic endnu stærkere rustet til at rådgive, udvikle og implementere avancerede MES-løsninger til industrien.