Hos os er der gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et inspirerende, dynamisk og fagligt miljø. Vi opfordrer vores medarbejdere til at udvikle deres evner, og vi byder initiativer velkommen, der vil udvikle din viden og kompetencer – både professionelt og personligt. Da vi er en del af en større koncern, er der mulighed for jobrotation, hvor du kan prøve nye roller og arbejdsområder.
Du bliver en del af en velrenommeret virksomhed med en moderne og uformel organisation. Vi har fokus på vores medarbejderes trivsel og bestræber os på at finde den rigtige work/life balance for dig. Vi tilbyder frihed under ansvar i en fleksibel hverdag og vægter tillid til vores medarbejdere højt. Vores stærke kollegiale fællesskab giver en god stemning i virksomheden, og vores medarbejdere står klar med en hjælpende hånd, når behovet opstår.
Alle medarbejdere i Eltronic A/S er medlem af vores personaleforening. Foreningen planlægger årligt en række sociale events, der inkluderer bl.a. årets store julefrokost, den festlige sommerfest og en hyggelig familiedag. Du kan også forvente events af mere aktiv karakter så som golfturneringer, go-kart ræs, padel tennis kampe eller den årlige DHL-stafet.
Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål til, hvad vi kan tilbyde dig hos Eltronic A/S. Du er også meget velkommen til at uploade en uopfordret ansøgning og dit CV til vores talentbase.