Opdatering af eksisterende system og tilføjelse af features
Det nye kontrolsystem til lagerbygningskranen skulle have alle de samme features som den eksisterende løsning, men det skulle være baseret på en standard platform for at sikre fremtidig support og udvidelsesmuligheder. Et automatisk ordresystem og en lagerbygningsdatabase var ekstra features, som blev tilføjet.
Et sidste men vigtigt krav var at reducere implementeringstiden af det nye system så meget som muligt for at indgå minimere produktionens nedetid.
Et nyt system baseret på en standard Siemens TIA portal
For at sikre at alle eksisterende features blev inkluderet i det nye kontrolsystem startede Eltronic A/S projektet med en grundig undersøgelse af det eksisterende system og udarbejdede en kravsspecifikation i samarbejde med GLASSOLUTIONS. En Siemens TIA portal blev valgt som erstatning for den eksisterende PLC Siemsen S5 løsning, og lagerbygningsdatabasen og ordresystemet blev designet til at komplementere den nye løsning.
Et transparent system
Med det nye kontrolsystem designet af Eltronic A/S har GLASSOLUTIONS fået en fleksibel løsning, der er nem at skalere. Standardsoftwaren gør det nemt for GLASSOLUTIONS at få support på systemet og tilføje ekstra features eller funktionaliteter, hvis behovet opstår.
Den integrerede database og automatiske ordresystem reducerer fejl til et minimum, og derudover frigives operatører til andre opgaver, da de ikke længere skal tage sig af opgaver i forbindelse med nye ordrer.
Det nye system gør det muligt for GLASSOLUTIONS at trække driftsrapporter og analysere data, som kan eksponere optimeringsmuligheder og grunde til kranens nedetid. På denne både bliver hele produktionen mere gennemsigtig og nemmere at styre.
Implementering på rekordtid
Da GLASSOLUTIONS først kontaktede Eltronic A/S ang. projektet, forventede de en implementeringstid på omkring to uger. Eltronic A/S startede med at vurdere implementeringstiden til at være en uge, men takket være grundigt forarbejde og evnen til at spotte potentielle fejl allerede i designfasen var Eltronic A/S i stand til at implementere og teste det nye kontrolsystem onsite på kun tre dage.